søndag den 26. maj 2013

Din passion?

Til gudstjenesten i Jerusalems kirken i København denne formiddag, talte præst Mai-Brit Tvilling om passionens ild. Hun spurgte blandt andet: Hvem hælder vand på dit passions bål? Altså: Hvad eller hvem gør at din passion i livet ikke vokser og er udviklende? Hvad står i vejen for dig og din vilje igennem livet. Jeg selv tænkte meget over dette efterfølgende da jeg er af den overbevisning at den gennemgående motivation for at levet livet så godt som overhovedet muligt, ligger i at vi hver især husker vores passion.
 
Hvad er du god til? Hvilke gaver har du? Hvem påvirker du ved at være den du er - og hvorfor?
 
I Kristendommen taler man om Helligånden som en ild. En flamme og en varme. Altså noget som er levende og rør sig. På samme måde er din passion noget levende som skal holdes ved lige, passes, plejes og prioriteres! Så menneske: Hvor er du (temaet for danske kirkedage) i forhold til din passion? Husker du den? Eller har andre ting fået lov at overtage dens plads?  
 

2 kommentarer:

Læsehesten sagde ...

Puh. Der ramte du mig lige. Jeg har haft brug for at finde mig selv midt i en stresset tid på arbejdet, haft brug for at huske på hvad jeg er god til. Tak skal du have smukke.

Louise Aaen sagde ...

jeg elsker at bygge bål, fedt indlæg